I Kvinde-DM deltager seks kvindelige skakspillere, der spiller alle mod alle.

Berettiget til at deltage i Kvinde-DM er spillere, der er registreret i Fide som repræsenterende en del af Rigsfællesskabet og som opfylder nedenstående krav i nævnte rækkefølge:

  • Vinderen af nærmest foregående års Kvinde-DM
  • De seks højest Fide-ratede tilmeldte spillere over 1900
  • Ved ligestilling om de sidste pladser, er antallet af ratede standardpartier siden det nærmest foregående års Kvinde-DM afgørende

Vinderen af Kvinde-DM er den spiller, der opnår flest point.

Ved ligestilling blandt to spillere, spilles der omkamp efter 5. runde.

Omkampen består af to lynskakpartier. Ved ligestilling spilles der et omkampparti, hvor hvid tildeles 5 minutter og sort 4 minutter; i tilfælde af remis, så vinder sort.        

Ved ligestilling blandt flere end to spillere, fastsættes reglerne af FU.   

Præmierne følger placeringen i omkampen. Øvrige præmier deles ved ligestilling. Korrektionsberegning benyttes ikke.

Ved tilmelding af fire eller færre kvindelige skakspillere, fastsættes reglerne af FU.

Vinderen af Kvinde-DM erhverver titlen ”Kvindedanmarksmester”.

Vinderen af Kvinde-DM er berettiget til at deltage i den nærmest følgende Kandidatklasse, og VM i hurtig- og lynskak