Dommer- og fairplayudvalg

Godkendt af Hovedbestyrelsen (HB) den 23.-24. august 2025   

Dansk Skak Unions Hovedbestyrelse nedsætter efter indstilling fra unionens dommere repræsenterede ved Dansk skakdommerforening et Dommer- / fairplayudvalg bestående af mindst 3 medlemmer, der alle skal være i besiddelse af en dommerlicens.

Udvalget har følgende opgaver:

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af et fairplay reglement for Dansk Skak Union. Reglementet og ændringer dertil skal godkendes af hovedbestyrelsen.
  • Løbende opdatering af dommeruddannelsen herunder også uddannelsen af fairplaydommere, samt udarbejdelse af efteruddannelsesmateriale for danske skakdommere.
  • Sikre at dommerne i Dansk Skak union har mulighed for at holde sig ajour med de gældende regler.
  • Overvåge at licenshavende dommere opretholder rutinen ved et jævnligt dommervirke.
  • Sikre at Dansk Skak Unions reglementer er tidssvarende og komme med forslag til eventuelle nødvendige og formålstjenlige rettelser. Reglementer og ændringer dertil skal godkendes af hovedbestyrelsen.