Nye Skakregler pr 1. januar 2023

Den 1. januar træder et nyt regelsæt i kraft.

De vigtigste ændringer er, at hvis man opgiver i en stilling, hvor man ikke kan sættes mat, er partiet remis, og at ved ulovligt træk og urigtigt remiskrav skal der ved hurtigskak nu – ligesom ved lynskak – kun tillægges 1 minut til modstanderens betænkningstid.

Derudover er “han” og “hans” overalt blevet erstattet af “han/hun” og “hans/hendes”, der er blevet tilføjet bestemmelser for anvendelsen af elektronisk noteringssystem, et skakur kan nu sættes på pause, og endelig er der sket små ændringer i nummereringen.

Den danske oversættelse er endnu ikke godkendt af hovedbestyrelsen, så den vil stadig være at betragte som foreløbig.